5. - 6. Julidagene i Fredericia

Det sejrrige udfald fra Fredericia den 6. juli 1849 står stadig i dag ved mindehøjtidelighederne den 5. og 6. juli for os som et markant symbol. En manifestation af viljen og evnen til at skabe og fastholde friheden ud fra vore fælles værdier, som vi stadig sætter højt i Danmark.

Statuen - Den Tapre Landsoldat
Statuen - Den Tapre Landsoldat

N Y T - Buste af General de Meza - 6. juli 2024

General Christian Julius de Meza der aldrig blev hædret for sin indsats ved udfaldet fra Fredericia Vold den 6. juli 1849 får nu sit mindesmærke.

Klik - og se DanmarkC TV indslag fra pressemødet den 18. marts 2024.

Støt landsindsamlingen - vidste du, at 32,- kr. fra hver fredericianer vil kunne dække omkostninger til etableringen af mindestenen ved Kongens Port.

Se HER hvorledes du kan bidrage til Landsindsamlingen
Udfaldet
Udfaldet

6. juli-traditionernes udvikling siden 1849

Det traditionelle forløb af højtideligholdelsen af 6. juli har udviklet sig meget siden 1849. Her kommer nogle af de vigtigste nedslag:

  • Det hele begyndte allerede d. 8. juli 1849 (to dage efter udfaldet) med Sørgemarchen fra Sct. Michaelis Kirke til Krigergraven ved Trinitatis Kirke. De 23 faldne officerer blev sammen med General Rye i kister ført fra Sct. Michaelis Kirke til Krigergraven, hvor de blev begravet.
  • I 1850 begyndte befolkningen i Fredericia d. 5. juli om aftenen at pynte Krigergraven med røde og hvide blomster og kranse.
  • 1852 blev året, hvor man første gang blev vækket kl. 06.30 om morgenen af kanonsalut fra voldene.
  • I 6. juli 1853 var en særlig festlig dag. Denne dag kunne byen afsløre et relief ved Krigergraven udført af H. W. Bissen.
  • 1857 var også lidt ud over det sædvanlige. Dette år var der, ved ingeniørdirektionens foranstaltning, blevet navnene på de faldne indhugget på granitkvadrene rundt om Krigergraven.
  • 1858 blev også en særdeles speciel og festlig dag. Allerede i 1849 var der ideer fremme om at lave et mindesmærke for slaget ved Fredericia – Landsoldaten. Men først i 1858 blev den rejst. Som sædvanlig udgik processionen sørgemarch fra pladsen ved Meldahls Rådhus til Krigergraven. Efter talen ved Krigergraven gik man i sejrsmarch af Danmarksgade op mod Danmarks Port til Prinsens Plads, hvor Landsoldaten blev afsløret. Verdens første monument over den ukendte soldat. Pladsen har siden fået navnet Landsoldatpladsen.
  • I 1859 opsatte man på Rådhuspladsen en buste af general Bülow, generalen bag strategien, planlægningen og gennemførelsen af udfaldet fra Fredericia fæstning, og man udvidede derfor sejrsmarchen til gå videre fra Landsoldatpladsen til Bülows Plads. I 1859 etablerede man Ryes Høj nøjagtig på det sted på fælleden, hvor general Rye var faldet.
  • I 1861 blev der opsat morterer rundt om Landsoldaten, som senest er renoveret i 2020 gennem Landskomiteen til Renovering af Fredericia Vold.
  • Flere krigsmonumenter er kommet til i løbet af de efterfølgende pr: 1866 monument over 1864 v. Sct. Michaelis Kirkegård, i 1874 gravstedet for Peder Andersen på Fælleden, i 1899 mindesmærket v. Kongens Bastion for oberst Lunding, i 1906 bautastenen ved Hejse Kro.
  • 1936 var det første år man udstillede ”vagter” i gamle uniformer foran Kæmpegraven og Landsoldaten. Dette for at markere det historiske islæt.
  • I 2018: Mindegudstjenesten i Sct. Michaelis Kirke før processionen den 06. juli genindføres.
Læs "Sejrens Pris" (af Erik Schwensen)