5. - 6. Julidagene i Fredericia

Det sejrrige udfald fra Fredericia den 6. juli 1849 står stadig i dag ved mindehøjtidelighederne den 5. og 6. juli for os som et markant symbol. En manifestation af viljen og evnen til at skabe og fastholde friheden ud fra vore fælles værdier, som vi sætter højt i Danmark.

Saluteringen - den 5. juli - om morgenen

Salut er en affyring af en række løse skud fra kanoner eller andre skydevåben som en hilsen, der tilkendegiver respekt for nationalflag eller højtstående personer som statsoverhoveder, kongelige og militær personer og ved særlige festlige lejligheder.

Der afgives den 6. Juli om morgenen 27 skud med et minuts mellemrum, med det formål at ære de 512 danske soldater der mistede livet, samt de 1344 sårede soldater, i Slaget fra Udfaldet i 1849.

Samtidig er antallet af de 27 skud et ni gange trefoldigt leve for regenten. Skuddene afgives fra Prins Georgs Bastion og symboliserer det afgørende udfald fra fæstningen natten til den 6. Juli 1849.

Når processionen står på Landsoldatpladsen den 6. Juli afgives der 3 salutskud, hvilket er en ceremoniel æresbevisning, der markerer mindet om sejren i Slaget ved Fredericia i 1849, og symboliserer frihed, uafhængighed og respekt for de mange menige soldaters indsats.

Skuddene fungerer samtidig som en højtidelig salut for Landsoldaten ( rejst 1858), der er verdens første monument for den menige soldat.

Uniformer - Gammel Vagt - 5.-6. juli

I forbindelse med 5-6 juli dagene i Fredericia benytter “Gammel Vagt” historiske uniformer fra Treårskrigen 1848-1850, som markerer udfaldet fra Fredericia den 6. Juli 1849.

Uniformerne er tro kopier af de uniformer, den danske hær bar under udfaldet i 1849.

Uniformerne minder om den, den ikoniske Landsoldat er iklædt, ofte med karakteristiske jakker ( blå eller røde nuancer) alt efter hvilket regiment man tilhørte.

Fakkeltog - den 5. juli om aftenen

Fakkeltoget markerer årsdagen for den danske sejr i Slaget ved Fredericia i 1849 under den 1. Slesvigske Krig. Optoget er en mindehøjtidelighed, der binder byens historie sammen med nutiden.

Baggrunden er slaget den 6. juli 1849. Efter en længere belejring af Fredericia fra slesvig-holstenske tropper gennemførte den danske hær et overraskende udfald fra voldens porte i nattens og morgenens timer. Det blev en afgørende dansk sejr, men med store omkostninger, da mange danske soldater mistede livet.

Fakkeltoget har derfor karakter af en mindehandling, hvor de faldne æres. Samtidig er det en stemningsfuld begivenhed, der markerer overgangen fra mindet om de faldne til fejringen af sejren næste dag, den 6. juli.

Fakkeltoget er således ikke blot en festlig begivenhed, men en dybt forankret tradition, der holder historien om Fredericias rolle i 1849 levende og minder os om de ofre, der blev bragt for sejren.

Følg artikelserien "79 dage i Treårskrigens fodspor"

En artikelserie af kulturarvsinspektør Mikael Holdgaard Nielsen, Fredericia Museum, der dag for dag i sin artikelserie i samarbejde med AVISEN, beretter om forløbet af den slesvig-holstenske og preussiske overskridelse af kongerigets grænse syd for Kolding d. 23. april 1849, til begravelserne i Krigergraven på Trinitatis Kirkegård efter Slaget ved Fredericia d. 6. juli 1849.

79 dage i Treårskrigens fodspor - AVISEN

6, Juli Komiteens ceremonielle program 2026

TIDSPUNKT	AKTIVITET – søndag den 5. JULI 2026
1000	Trinitatis kirke: Denne musikgudstjeneste vil i ord og musik hente inspiration fra den nationale begejstring, der fulgte i kølvandet på grundloven i 1849 og de slesvigske krige. Kort sagt en musikgudstjeneste inspireret af den danske guldalder, som bl.a. udfoldede sig indenfor kunst, musik, teologi og kirke. Medvirkende: Trinitatis Kirkes Pigekor, organist Niels Erik Aggesen & sognepræst Asbjørn Munk Hyldgaard
1000-2200	De Danske Landsoldater etablerer teltlejr på Prinsessens Bastion.
1200-1230	1200: 7. Regiments Musikkorps og Gl. Vagtstyrke ankommer til Landsoldatpladsen. 1210: Leder Gl. Vagtstyrke melder af til Garnisonskommandanten og Chefen for Føringsstøtteregimentet Oberst Frederik Calundan.
1300-1430	6. juli Komiteen lægger 7 buketter ved: 1. Mindestenen ved 4. maj-pladsen (kl. 1300), 2. General Bülows monument (kl.1315), 3. General Ryes monument (kl. 1330), 4. Søhelt P. Buhls monument (kl. 1345), 5. General Lundings monument (kl. 1400), 6. General de Meza (kl. 1410) og MJ Krabbes Minde sten (kl. 1430)
1430 (1415)	Major Krabbe (hjørnet af Indre Ringvej/Fælledvej). 6. Juli Komiteen mødes 1415. Gl. Vagt stiller 2 mand.
1600 (1545)	Borgmester Peder Tind og repræsentanten for Slesvig-Holsten, Mindretalskommissær for ministerpræsidenten i delstaten Slesvig-Holsten Johannes Callsen lægger krans ved den Slesvig - holstenske grav på Sct. Michaelis kirkegård.. Ceremonien: Kransenedlæggelse, derefter spilles ”Ich hatt einen Kameraden” på trompet/horn, 1 min stilhed.
1700	Koncert med 7. Regiments Musikkorps på Landsoldatpladsen. Lydanlæg (Flash Light) Veterankoret Fredericia synger akkompagneret af 7. Regiments Musikkorps.
1750	7. Regiments Musikkorps klar til flaghejsning. Flaghejserne på plads ved de 5 flagstænger (HVK Fredericia).
1800	De nordiske flag hejses i rækkefølgen: 🇮🇸ISLAND - 🇫🇮FINLAND - 🇳🇴NORGE - 🇸🇪SVERIGE – 🇩🇰DANMARK under musikledsagelse fra 7. Regiments. Musikkorps. Der speakes af FSR, Seniorsergent Martin Ramsdal.
1805	Kranselægning ved Landsoldaten i rækkefølgen: 1. Hæren – Oberst Frederik Calundan 2. 6. Juli Komiteen – Formand Hans Henrik Hansen. 3. Fredericia Kommune – Borgmester Peder Tind. 4. Hærhjemmeværnet – Oberstløjtnant Lars Aage Knudsen. 5. Marinehjemmeværnet – Kaptajnløjtnant Arne Walther. 7. Regiments Musikkorps spiller “Honnørsignal”.
1830	Mindehøjtidelighed ved ”Ryeshøj” på Ndr. Kobbelvej v. FSR og Grundejerforeningen ved Ryes Høj. 2 fra Gl. Vagt deltager.
1900-2000	Koncert med 6. Juli Garden på Landsoldatpladsen. Lydanlæg (Flash Light).
1900	Trinitatis Kirkes traditionelle 5. juli koncert indeholder alle de velkendte 5.-juliværker: Prins Jørgens March, Morgensang fra Elverskud, Altid frejdig og til sidst Kongernes Konge - altså en koncert, hvor hovedvægten ligger på dansk musik fra tiden omkring 1850. Gå ikke glip af en stemningsfuld og medrivende koncert, der rummer de store følelser. Et ekko af Fredericia i juli 1849. Medvirkende: Medlemmer af Slesvigske Musikkorps: Henrik Rønnow, trompet; Martin Knudsen, trompet; Morten W. Eriksen, horn; Mette Krüger, basun; Lars Olsen, tuba Trinitatis Kirkes 6. julikor, Niels Erik Aggesen, orgel, Tobias Dahl Osenbrüg dirigent. 6. Juli Komiteen, samt HJV stiller med faner. Fri entre.
2000	Koncert med Fredericia Postorkester ved Krigergraven.
2015	Kranselægning ved Krigergraven. 1. Hæren – Oberst Frederik Calundan. 2. 6. Juli Komiteen – Formand Hans Henrik Hansen. 3. Fredericia Kommune – Borgmester Peder Tind. 4. Hærhjemmeværnet – Oberstløjtnant Lars Aage Knudsen. 5. Marinehjemmeværnet – kaptajnløjtnant Arne Walther.
2025-2045	* Tappenstreg fra Krigergraven til Landsoldaten med Fredericia Postorkester. Ad Kongensgade mod N – tv. ad Danmarksgade mod V – til Landsoldatpladsen.
2045	Koncert med Fredericia Postorkester på Landsoldatpladsen. Lydanlæg (Flash Light)
2100	Mindegudstjeneste i Garnisonskirken Sct. Michaelis Kirke ved Sogne- og Garnisonspræst Kristoffer Bruun Simonsen og SMUK.
2145	Fakler udleveres ved an trædning på ”Ved Landsoldaten”. Fakkelbærerne instrueres m.h.t. at fakler ikke må udleveres til børn. Fakkelvagter til SMUK og 6. Juli Garden stilles af Hærhjemmeværnsdistrikt Sydøstjylland.
2155	Opmarch: Fakkeltoget opmarcherer. Teten ved Danmarksgade. Faklerne er tændt kl. 2155.
2200	Flaget over Prinsens Port og på Landsoldatpladsen nedhales – der blæses retræte.
2205	Fakkeltoget afgår fra Landsoldaten med Slesvigske Musikkorps og 6. juli Garden. HJV foretager færdselsregulering. Der saluteres med 3 punds kanonerne fra Prinsessens Bastion, 3 skud med 1 minuts mellemrum. march rute: Danmarksgade – Norgesgade – Jyllandsgade – Øster Voldgade – Danmarksgade – Købmagergade – Sjællandsgade – Bülows Plads.
Ca. 2245	Fakkeltoget ankommer til Bülows Plads. Der formeres enkeltkolonne, når styrken marcherer ind på Bülows Plads fra syd. Faklerne kastes i tønder på pladsen.
Ca. 2250	Formanden byder velkommen og præsenterer æresgæsten – Melvin Kakooza, der er standupkomiker, tv-vært, skuespiller, der. holder ”Båltalen”. Trompeter fra SMUK spiller: Solnedgang. Formanden for 6. Juli Komiteen takker æresgæsten og afslutter dagen.
TIDSPUNKT	AKTIVITET – mandag den 6. JULI 2026
0630	Salutering fra Prins Georgs Bastion, 27 salutskud med 1 minuts mellemrum. Personel: FSR stiller med nødvendigt personel til gennemførelse af saluteringen. Materiel: FSR stiller personel og nødvendigt materiel til gennemførelse af saluteringen, herunder køretøjer til transport af saluteringskanoner, 40 stk. løse granater til saluteringskanonerne, og 1 megafon. Sikkerhed: Afspærring omkring kanonerne sker ved driftsafdelingens foranstaltning. FSR befaler mandskab til vagt ved kanonerne i tiden 0600 - 1200. Leder af kanonbesætning averterer forud for saluteringens begyndelse og advarer tilskuerne.
0700	Reveillen afgår fra Landsoldatpladsen. Ledsages af Prinesens Musikkorps march rute: Gl. Vagt, Landsoldat pladsen – Danmarksgade – tv. Dronningensgade – th. Prinsensgade – th. Øster Voldgade – th. Sjællandsgade – th. Gothersgade – tv. Jyllandsgade – th. Norgesgade – Gl. Vagt, Landsoldat Pladsen.
0800	Flaget over Prinsens Port hejses. Prinsens Musikkorps spiller honnørmarchen under flaghejsningen.
0800-1400	De Danske Landsoldaters teltlejr på Prinsessens Bastion.
0930-1015	Trinitatis Kirke: Fri entré -Morgensang i Trinitatis Kirke. Vi synger sammen og lytter til musik. Sognepræst Asbjørn Munk Hyldgaard introducerer sangene, og organist Tobias Dahl Osenbrüg m.fl. spiller til. Efter morgensangen indbydes der til kaffe og rundstykker i sognegården frem til 6.-juliprocessionens start klokken 11.
1000-1030	Mindegudstjeneste i Sct. Michaelis Kirke. Her mindes de faldne, generalmajor Olaf Ry og de 22 døde danske officerer, der den 8. juli 1849 siddende på gulvet med ryggen mod bænkegavlene dannede “ærens espalier” op mod alteret, hvor kisten med generalmajor Olaf Rye stod.
1035	6. Juli Komiteen møder på Meldahls Rådhus.
1100	Processionen afgår i Sørgemarch fra Sjællandsgade ved Ryes Plads. Der saluteres med 3 punds kanonerne fra Prinsessens Bastion, 3 skud med 1 minuts mellemrum. Ved passage af General Ryes monument sænkes fanerne og der hilses. March rute til Krigergraven: Sjællandsgade – Ryes Plads – Sløjfe omkring monument – Gothersgade – Jyllandsgade – Kongensgade.
Ca. 1125	Opmarch ved Krigergraven: Velkomst ved formanden for 6. Juli Komiteen, Hans Henrik Hansen. Sang: “Du stolte sten …” – Fredericia Postorkester spiller – Sanger Matias Foldager. Taler ved Krigergraven: Sognepræst v/Taulov Kirke Niklas Buch Jensen Sang: “Kongernes konge …” – Fredericia Postorkester spiller - *Sanger Matias Foldager*. Ophold mellem 3. og 4. vers – Der præsenteres gevær og 4. vers synges.
Ca. 1145	Afmarch fra Krigergraven: march rute til Landsoldaten: Kongensgade – Danmarksgade – Landsoldaten. Salutering: Når processionens tete når pladsen ved Landsoldaten afgives 3 skud med 15 sek. mellemrum.
Ca. 1200	Ankomst til Landsoldatpladsen: Velkomst ved formand for 6. Juli Komiteen, Hans Henrik Hansen. ·Sang: 6. juli sangen. Fredericia Postorkester spiller - Sanger Matias Foldager. Politisk taler: MF Karina Lorentzen Dedenhardt. Formanden for 6. Juli Komiteen beordrer klar til afmarch.
Ca. 1215	Afmarch fra Landsoldatpladsen: Salutering: Når processionen sætter i march fra Landsoldaten afgives 3 skud med 15 sek. mellemrum. March ruten til Bülows Plads: Danmarksgade - Norgesgade - Sjællandsgade til Meldahls Rådhus.
Ca. 1230	Ankomst til Bülows Plads: Salutering: Når processionen når frem til Bülows Plads afgives 3 skud med 15 sek. Mellemrum Velkomst ved *formanden for 6. Juli Komiteen, Hans Henrik Hansen. Garnisonskommandant, oberst Frederik Calundan* taler for General Bülow. Talen afsluttes med, at der ”rettes, præsenteres gevær” og udbringes et trefoldigt leve for Generalen. *Borgmester* *Peder Tind* taler for Hans Majestæt Kong Frederik den X. Talen afsluttes med ordene ”Lad rette og præsentere gevær” og herefter et nifoldigt leve for Hans Majestæt Kongen. Slesvigske Musikkorps spiller herefter: ”Kong Christian stod ved højen mast”.
Ca. 1300	Der afsendes telegram til Hans Majestæt Kongen, og formanden for 6. Juli Komiteen takker for Processionen.
2130	Trinitatis Kirke - 6.juliaftens-koncert, v. Trinitatis Kirkes Pigekor og Organist Tobias Dahl Osenbrüg. Fri entré - Kom og oplev en stemningsfuld koncert som afrunding på 6. julidagene. Efter koncerten vil der være et glas med bobler imens festfyrværkeriet kan nydes. Ved koncerten vil Trinitatis Kirkes Pigekor under ledelse af organist og korleder Tobias Dahl Osenbrüg synge sommer- og aftensange, danske klassiker m.m.
2300-2320	Festfyrværkeri på Fredericia Vold.

6. juli-traditionernes udvikling siden 1849

Det traditionelle forløb af højtideligholdelsen af 6. juli har udviklet sig meget siden 1849. Her kommer nogle af de vigtigste nedslag:

Det hele begyndte allerede d. 8. juli 1849 (to dage efter udfaldet) med Sørgemarchen fra Sct. Michaelis Kirke til Krigergraven ved Trinitatis Kirke. De 23 faldne officerer blev sammen med General Rye i kister ført fra Sct. Michaelis Kirke til Krigergraven, hvor de blev begravet.
I 1850 begyndte befolkningen i Fredericia d. 5. juli om aftenen at pynte Krigergraven med røde og hvide blomster og kranse.
1852 blev året, hvor man første gang blev vækket kl. 06.30 om morgenen af kanonsalut fra voldene.
Den 6. juli 1853 var en særlig festlig dag. Denne dag kunne byen afsløre et relief ved Krigergraven udført af H. W. Bissen.
1857 var også lidt ud over det sædvanlige. Dette år var der, ved ingeniørdirektionens foranstaltning, blevet navnene på de faldne indhugget på granitkvadrene rundt om Krigergraven.
1858 blev også en særdeles speciel og festlig dag. Allerede i 1849 var der ideer fremme om at lave et mindesmærke for slaget ved Fredericia – Landsoldaten. Men først i 1858 blev den rejst. Som sædvanlig udgik processionen sørgemarch fra pladsen ved Meldahls Rådhus til Krigergraven. Efter talen ved Krigergraven gik man i sejrsmarch af Danmarksgade op mod Danmarks Port til Prinsens Plads, hvor Landsoldaten blev afsløret. Verdens første monument over den ukendte soldat. Pladsen har siden fået navnet Landsoldatpladsen.
I 1859 opsatte man på Rådhuspladsen en buste af general Bülow, generalen bag strategien, planlægningen og gennemførelsen af udfaldet fra Fredericia fæstning, og man udvidede derfor sejrsmarchen til gå videre fra Landsoldatpladsen til Bülows Plads. I 1859 etablerede man Ryes Høj nøjagtig på det sted på fælleden, hvor general Rye var faldet.
I 1861 blev der opsat morterer rundt om Landsoldaten, som senest er renoveret i 2020 gennem Landskomiteen til Renovering af Fredericia Vold.
Flere krigsmonumenter er kommet til i løbet af de efterfølgende pr: 1866 monument over 1864 v. Sct. Michaelis Kirkegård, i 1874 gravstedet for Peder Andersen på Fælleden, i 1899 mindesmærket v. Kongens Bastion for oberst Lunding, i 1906 bautastenen ved Hejse Kro.
1936 var det første år man udstillede ”vagter” i gamle uniformer foran Kæmpegraven og Landsoldaten. Dette for at markere det historiske islæt.
I 2018: Mindegudstjenesten i Sct. Michaelis Kirke før processionen den 06. juli genindføres.
I 2024 tog et medlem af "Landskomiteen til Renovering af Fredericia Vold" initiativ til en landsindsamling og for indsamlede midler blev der den 6. juli 2024 på et areal ved Kongens Portvagt rejst en buste af General Christian de Meza på et areal ved Kongens portvagt i Øster Voldgade.

Læs "Sejrens Pris" (af Erik Schwensen)