5. - 6. Julidagene i Fredericia
Det sejrrige udfald fra Fredericia den 6. juli 1849 står stadig i dag ved mindehøjtidelighederne den 5. og 6. juli for os som et markant symbol. En manifestation af viljen og evnen til at skabe og fastholde friheden ud fra vore fælles værdier, som vi sætter højt i Danmark.
Saluteringen - den 5. juli - om morgenen
Salut er en affyring af en række løse skud fra kanoner eller andre skydevåben som en hilsen, der tilkendegiver respekt for nationalflag eller højtstående personer som statsoverhoveder, kongelige og militær personer og ved særlige festlige lejligheder.
Der afgives den 6. Juli om morgenen 27 skud med et minuts mellemrum, med det formål at ære de 512 danske soldater der mistede livet, samt de 1344 sårede soldater, i Slaget fra Udfaldet i 1849.
Samtidig er antallet af de 27 skud et ni gange trefoldigt leve for regenten. Skuddene afgives fra Prins Georgs Bastion og symboliserer det afgørende udfald fra fæstningen natten til den 6. Juli 1849.
Når processionen står på Landsoldatpladsen den 6. Juli afgives der 3 salutskud, hvilket er en ceremoniel æresbevisning, der markerer mindet om sejren i Slaget ved Fredericia i 1849, og symboliserer frihed, uafhængighed og respekt for de mange menige soldaters indsats.
Skuddene fungerer samtidig som en højtidelig salut for Landsoldaten ( rejst 1858), der er verdens første monument for den menige soldat.
Uniformer - Gammel Vagt - 5.-6. juli
I forbindelse med 5-6 juli dagene i Fredericia benytter “Gammel Vagt” historiske uniformer fra Treårskrigen 1848-1850, som markerer udfaldet fra Fredericia den 6. Juli 1849.
Uniformerne er tro kopier af de uniformer, den danske hær bar under udfaldet i 1849.
Uniformerne minder om den, den ikoniske Landsoldat er iklædt, ofte med karakteristiske jakker ( blå eller røde nuancer) alt efter hvilket regiment man tilhørte.
Fakkeltog - den 5. juli om aftenen
Fakkeltoget markerer årsdagen for den danske sejr i Slaget ved Fredericia i 1849 under den 1. Slesvigske Krig. Optoget er en mindehøjtidelighed, der binder byens historie sammen med nutiden.
Baggrunden er slaget den 6. juli 1849. Efter en længere belejring af Fredericia fra slesvig-holstenske tropper gennemførte den danske hær et overraskende udfald fra voldens porte i nattens og morgenens timer. Det blev en afgørende dansk sejr, men med store omkostninger, da mange danske soldater mistede livet.
Fakkeltoget har derfor karakter af en mindehandling, hvor de faldne æres. Samtidig er det en stemningsfuld begivenhed, der markerer overgangen fra mindet om de faldne til fejringen af sejren næste dag, den 6. juli.
Fakkeltoget er således ikke blot en festlig begivenhed, men en dybt forankret tradition, der holder historien om Fredericias rolle i 1849 levende og minder os om de ofre, der blev bragt for sejren.
Følg artikelserien "79 dage i Treårskrigens fodspor"
En artikelserie af kulturarvsinspektør Mikael Holdgaard Nielsen, Fredericia Museum, der dag for dag i sin artikelserie i samarbejde med AVISEN, beretter om forløbet af den slesvig-holstenske og preussiske overskridelse af kongerigets grænse syd for Kolding d. 23. april 1849, til begravelserne i Krigergraven på Trinitatis Kirkegård efter Slaget ved Fredericia d. 6. juli 1849.
79 dage i Treårskrigens fodspor - AVISEN
6. juli-traditionernes udvikling siden 1849
Det traditionelle forløb af højtideligholdelsen af 6. juli har udviklet sig meget siden 1849. Her kommer nogle af de vigtigste nedslag:
- Det hele begyndte allerede d. 8. juli 1849 (to dage efter udfaldet) med Sørgemarchen fra Sct. Michaelis Kirke til Krigergraven ved Trinitatis Kirke. De 23 faldne officerer blev sammen med General Rye i kister ført fra Sct. Michaelis Kirke til Krigergraven, hvor de blev begravet.
- I 1850 begyndte befolkningen i Fredericia d. 5. juli om aftenen at pynte Krigergraven med røde og hvide blomster og kranse.
- 1852 blev året, hvor man første gang blev vækket kl. 06.30 om morgenen af kanonsalut fra voldene.
- Den 6. juli 1853 var en særlig festlig dag. Denne dag kunne byen afsløre et relief ved Krigergraven udført af H. W. Bissen.
- 1857 var også lidt ud over det sædvanlige. Dette år var der, ved ingeniørdirektionens foranstaltning, blevet navnene på de faldne indhugget på granitkvadrene rundt om Krigergraven.
- 1858 blev også en særdeles speciel og festlig dag. Allerede i 1849 var der ideer fremme om at lave et mindesmærke for slaget ved Fredericia – Landsoldaten. Men først i 1858 blev den rejst. Som sædvanlig udgik processionen sørgemarch fra pladsen ved Meldahls Rådhus til Krigergraven. Efter talen ved Krigergraven gik man i sejrsmarch af Danmarksgade op mod Danmarks Port til Prinsens Plads, hvor Landsoldaten blev afsløret. Verdens første monument over den ukendte soldat. Pladsen har siden fået navnet Landsoldatpladsen.
- I 1859 opsatte man på Rådhuspladsen en buste af general Bülow, generalen bag strategien, planlægningen og gennemførelsen af udfaldet fra Fredericia fæstning, og man udvidede derfor sejrsmarchen til gå videre fra Landsoldatpladsen til Bülows Plads. I 1859 etablerede man Ryes Høj nøjagtig på det sted på fælleden, hvor general Rye var faldet.
- I 1861 blev der opsat morterer rundt om Landsoldaten, som senest er renoveret i 2020 gennem Landskomiteen til Renovering af Fredericia Vold.
- Flere krigsmonumenter er kommet til i løbet af de efterfølgende pr: 1866 monument over 1864 v. Sct. Michaelis Kirkegård, i 1874 gravstedet for Peder Andersen på Fælleden, i 1899 mindesmærket v. Kongens Bastion for oberst Lunding, i 1906 bautastenen ved Hejse Kro.
- 1936 var det første år man udstillede ”vagter” i gamle uniformer foran Kæmpegraven og Landsoldaten. Dette for at markere det historiske islæt.
- I 2018: Mindegudstjenesten i Sct. Michaelis Kirke før processionen den 06. juli genindføres.
- I 2024 tog et medlem af "Landskomiteen til Renovering af Fredericia Vold" initiativ til en landsindsamling og for indsamlede midler blev der den 6. juli 2024 på et areal ved Kongens Portvagt rejst en buste af General Christian de Meza på et areal ved Kongens portvagt i Øster Voldgade.