4. maj / Fredericia Frihedsmonument

Det største og mest officielle mindesmærke i byen er det stor monument "Jernbanesabotage", som står på et grønt område ved banegården. På dette område have mand de første år rejst et stort kors som samlingspunkt og som et sted at lægge kranse og blomster ved. Man forventede , at der senere skulle placeres et mindesmærke på stedet stedet. I 1948 havde en komite' indsamlet 30.000 kr., og byrådet havde skænket over 30.000 kr. til monumentet.

Monumentet blev skabt af Henrik Starcke (1899-1973). Starcke vandt den 1. juni en konkurrence med sit bronzerelief af sabotagefolk blandt sprængte jernbaneskinner i en kornmark. Formen minder om et sarkofag, sat på en høj granitsokkel.

Kommite'ens plan var at indvie monumentet den 4. maj 1953, samtidig med en planlagt DSB Mindemur. Man ønskede dog at få monumentet udført i en granitblok, 2 m højt og 2 1/2 m bredt, hvilket som bekendt ikke blev gennemført.

Projektet var længe undervejs. I marts 1949 udtrykte byrådet ærgelse over, at det udvalg som var udpeget til at få rejst et mindemærke, ikke var kommet i gang, selv om alle pengene var skaffet. Problemet var, at projektet skulle skabet via Modstandsbevægelsens Kunstfond. Man fik ikke svar fra de respektive kunstnere, men nu havde man sat en ultimativ dato for et svar og satsede stadig på en afsløring den 4. maj 1950.

Den 19. oktober 1949 var de fem kunstere, som var udpeget af Modstandsbevægelsen, på besøg i Fredericia. De fik foreviget en plads ved banegården. Mens samtidig kom det frem, at kan kunne forvente en indskrænkning af området af trafikale årsager.

Mans afskrev pladsen og undersøgte andre placeringer, blandt andre uden for Prinsens Port, på Fisketorvet og ved Stiftelsen i Jernbanegade. Fredningsstyrelsen skulle også høres, men enden blev placering ved banegården, som også mange fredericianere havde anbefalet.

Inden opstillingen var relieffet udstillet i København. De store stenblokke til soklen ankom til byen kort før afsløringen og blev opsat af murermester Friishøj på en nyetableret plads på et hjørne overfor banegården. Få dage før blev selve monumentet, som var støbt hos bronzestøber Rasmussen i København, leveret, samlet og svejset direkte på stedet. På afsløringsdagen, som blev den 4. maj 2953, deltog ca. 5.000 borgere.

De første 25 år efter Befrielsen stof Fredericia kommune for de årlige mindehøjtideligheder. Man besluttede at stoppe efter 1969. Efter nogle år uden officielle arrangementer, fra omkring 1985, arrangerede  Lokalforenkngen af Erhvervshæmmede fra Frihedskampen, i samarbejde med blandt andre Fredericia Museum, højtideligheder i mindre omfang.

Tilslutnngen blev med årene mindre. En komite' med daværende borgmester Uffe Steiner Jensen som formand og initiativtager skabte i 20202 fornyelse i programmet. Man ville blandt andet afspille frihedsbudskabet. Efter højtideligheden ved monumentet gik men i fakkeltog ind til Landsoldatpladsen, hvor borgmesteren holdt tale, og dr blev serveret en forfriskning på pladsen. Dårligt gånede blev tilbudt bustransport.

Fakkeltogets rute blev, efter 12 år, i 2017 ændret til at slutte ved Rådhuset, hvor en mindearrangement med uddeling af en Frihedspirs blev afholdt. Arrangementet havde samme form i 2018, dog med et ekstra indslag af en konvoj af historiske militærekøretøjer, som defilerede forbi på Vesterbrogade. Begge år deltog mange borgere i aftenens markering.

Første gang frihedsmonumentet indgik i et fakkeloptog var den 9. april 1965, 25 året for Besættelsen. Da gik politiske ungdomsforeninger i fakkeltog ud til frihedsmonumentet fra det nye rådhustorv.

På grund af trafikale forhold flyttede man i 1985 monumentet fra hjørnet ved Jernbanegade og ind på det grønne areal. Samtidig blev to navnetavler over de omkomne placeret ved siderne af hovedmonumentet, og indskriften på soklen blev tilføjet "FREDERICIA BYS FALDNE DANMARKS FRIHEDSKAMP".

Kilde: Bogen "Mindesteder Fredericia og Omegn" s.137-138, 2018 af Rosa Engelbrecht.

Arlette Andersens Frihedspris uddeles hvert år efter mindehøjtideligheden

Arlette Andersens frihedspris er indstiftet den 3. marts 2017 af Fredericia Gymnasium, Fredericia Dagblad, Danske Bank og Fredericia Kommune.

Prisen skal sikre en vedvarende opmærksomhed og bevidsthed omkring begrebet frihed i dets vide betydning. Prisen henvender sig til unge mennesker, der skal bære fordringen om frihed videre til de næste generationer.