Kaserneaften
Kaserneaftenen tilrettelægges i et samarbejde med Officersforeningen på Ryes Kaserne og gennemføres ultimo august.
Aftenen indledes med et relevant foredrag.
Herefter nydes den traditionelle menu - Skipperlabskovs og pandekager med hjemmelavet is i Officersforeningens lokaler.
Foredraget er gratis - men for deltagelsen i den efterfølgende spisning kræves en deltagerbetaling.
Forsvarsbrødrene giver et tilskud til arrangementet.
Kaserneaften 24. september 2026
Et godt arrangement tåler altid en gentagelse – og når først en tradition er skabt, er der god grund til at holde fast i den. Kaserneaftenen på Ryes Kaserne er netop blevet sådan en tradition: en aften med spændende foredrag, god mad og hyggeligt samvær med kolleger og forsvarsbrødre.
I år tager Paul Erik Rochler os med tilbage til 1920 og fortæller om Genforeningen – den historiske begivenhed, der samlede Sønderjylland med Danmark og stadig står som et vigtigt kapitel i vores fælles historie.
Når foredraget er slut, fortsætter aftenen i Officersmessen, hvor den traditionelle menu venter: skipperlabskovs efterfulgt af pandekager med hjemmelavet is. Her er der lagt op til en hyggelig aften med gode samtaler, gamle bekendtskaber og kammeratligt samvær.
Aftenens program:
Kl. 18.00–19.00: Foredrag om Genforeningen 1920 med Poul Erik Rochler i Auditoriet – Øst.
Ca. kl. 19.00–20.30: Spisning i Officersmessen – skipperlabskovs og pandekager med hjemmelavet is.
Foredraget er gratis, men deltagelse i den efterfølgende spisning koster 195 kr. pr. person. Prisen inkluderer den traditionsrige menu samt 1 øl eller sodavand.
Tilmelding er nødvendig senest mandag den 21. september 2026 kl. 1200.
Brug QR-koden eller følg linket HER
På gensyn
Bestyrelsen
