4. maj / Fredericia Frihedsmonument

Arlette Andersens Frihedspris uddeles hvert år efter mindehøjtideligheden

Arlette Andersens frihedspris er indstiftet den 3. marts 2017 af Fredericia Gymnasium, Fredericia Dagblad, Danske Bank og Fredericia Kommune.

Prisen skal sikre en vedvarende opmærksomhed og bevidsthed omkring begrebet frihed i dets vide betydning. Prisen henvender sig til unge mennesker, der skal bære fordringen om frihed videre til de næste generationer.

"4. Maj pladsen" - navngivet 4. maj 2023.

Det største og mest officielle mindesmærke i byen er det stor monument "Jernbanesabotage", som står på et grønt område ved banegården. På dette område have man de første år rejst et stort kors som samlingspunkt og som et sted at lægge kranse og blomster. Man forventede, at der senere skulle placeres et mindesmærke på stedet stedet. I 1948 havde en komite' indsamlet 30.000 kr., og byrådet havde skænket over 30.000 kr. til monumentet.

Monumentet blev skabt af Henrik Starcke (1899-1973). Starcke vandt den 1. juni en konkurrence med sit bronzerelief af sabotagefolk blandt sprængte jernbaneskinner i en kornmark. Formen minder om et sarkofag, sat på en høj granitsokkel.

Komiteens plan var at indvie monumentet den 4. maj 1953, samtidig med en planlagt DSB Mindemur. Man ønskede dog at få monumentet udført i en granitblok, 2 m højt og 2 1/2 m bredt, hvilket som bekendt ikke blev gennemført.

Projektet var længe undervejs. I marts 1949 udtrykte byrådet ærgelse over, at det udvalg, som var udpeget til at få rejst et mindemærke, ikke var kommet i gang, selv om alle pengene var skaffet. Problemet var, at projektet skulle projekteres via Modstandsbevægelsens Kunstfond. Og her manglede man svar fra de respektive kunstnere, men nu havde man sat en ultimativ dato for et svar og satsede stadig på en afsløring den 4. maj 1950.

Den 19. oktober 1949 var de fem kunstnere, som var udpeget af Modstandsbevægelsen, på besøg i Fredericia. De fik forevis en plads ved banegården. Men samtidig kom det frem, at det kunne forvente en indskrænkning af området af trafikale årsager.

Man afskrev pladsen og undersøgte andre placeringer, blandt andet uden for Prinsens Port, på Fisketorvet og ved Stiftelsen i Jernbanegade. Fredningsstyrelsen skulle også høres, og enden blev placeringen ved banegården, som også mange fredericianerne havde anbefalet.

Inden opstillingen var relieffet udstillet i København. De store stenblokke til soklen ankom til byen kort før afsløringen og blev opsat af murermester Friishøj på en nyetableret plads på et hjørne overfor banegården. Få dage før blev selve monumentet, som var støbt hos bronzestøber Rasmussen i København, leveret, samlet og svejset direkte på stedet.

På afsløringsdagen, som blev den 4. maj 2953, deltog ca. 5.000 borgere.

De første 25 år efter Befrielsen stod Fredericia kommune for de årlige mindehøjtideligheder. Man besluttede at stoppe efter 1969. Efter flere år uden officielle arrangementer arrangerede  Lokalforeningen af Erhvervshæmmede fra Frihedskampen i 1985, i samarbejde med blandt andet Fredericia Museum, højtideligheder i mindre omfang i årene fremover.

Tilslutnngen blev med årene mindre. En komite' med daværende borgmester Uffe Steiner Jensen som formand og initiativtager skabte i 2020 fornyelse i programmet. Man ville blandt andet afspille frihedsbudskabet. Efter højtideligheden ved monumentet gik man i  fakkeltog ind til Landsoldatpladsen, hvor borgmesteren holdt tale, og der blev serveret en forfriskning på pladsen. Dårligt gående blev tilbudt bustransport.

Fakkeltogets rute blev, efter 12 år, i 2017 ændret til at slutte ved Rådhuset, hvor et mindearrangement med uddeling af en Frihedspirs blev afholdt. Arrangementet havde samme form i 2018, dog med et ekstra indslag af en konvoj af historiske militærekøretøjer, som defilerede forbi på Vesterbrogade. Begge år deltog mange borgere i aftenens markering.

Første gang frihedsmonumentet var udgangspunkt for  et fakkeloptog var den 9. april 1965, 25 året for Besættelsen. Da gik politiske ungdomsforeninger i fakkeltog ud til frihedsmonumentet fra det nye rådhustorv.

På grund af trafikale forhold flyttede man i 1985 monumentet fra hjørnet ved Jernbanegade og ind på det grønne areal. Samtidig blev to navnetavler over de omkomne placeret ved siden af hovedmonumentet, og indskriften på soklen blev tilføjet "FREDERICIA BYS FALDNE DANMARKS FRIHEDSKAMP".

Kilde: Bogen "Mindesteder Fredericia og Omegn" s.137-138, 2018 af Rosa Engelbrecht.