30. juni / Dragon Peder Andersen Jenstrups gravsted / Fredericia Fælled

På Hyby Fælled ses en mindre gravsten omkranset af en hæk. Den er ad af De Danske Vaaabenbrødre den 30. juni 1874.

Under et udfald fra Fæstningen den 30. juni 1849 mod slesvig-holstenernes belejring faldt menig Peder Andersen, født den 28. marts 1822 i Jenstrup, Vallensved Sogn i Sorø Amt, for fjendens kugler.

De danske soldater fik ham ikke begravet, det blev fjendens soldater, som begravede ham, hvor han faldt. I begyndelsen satte man et trækors på graven. 

På 25 års dagen rejste Vaabenbrødrene en mindested på stedet.

Hvert år, den 30. juni om formiddagen, samles Forsvarsbrødrene m.fl. på stedet, hvor de lægger "Hærens Krans". Garnisonen har i forvejen sørget for at hejse flaget på gravstedet.

I 2009 opsatte Forsvarsbrødrene en bronzetavle på stedet som informerer om historien.

Kilde: Uddrag af bogen "Mindesteder FREDERICIA og omegn", s.98 af forfatter Rosa Engelbrecht.

Kranselægning 2023

 Den 30. juni 2023, kl. 1000 – lægger Forsvarsbrødrene ”Hærens Krans” på Peder Andersens gravsted på Hyby Fælles. Alle er velkommen til at deltage i højtideligheden, hvor vi også inviterer Marineforeningen, Garderforening og Telegrafregimentets Soldaterforening med deres faner.

Tidsplan:

  • 0945: Møde ved Hovedvagten på Ryes Kaserne og kørsel ud på Fælleden.
  • 1000: Kranselægning på Peder Andersens Gravsted på Fælleden.
  • 1030: Morgenkaffe i cafeteriet på Ryes Kaserne.

Tilmelding til Formanden (af hensyn til bestilling af kaffen) senest: fredag d. 23. juni 2023.

Med broderlig hilsen

Erik Schwensen

Formand

Tilmelding til formand Erik Schwensen - her